Det spørgsmål bliver oftest stillet, når vi er i dialog med bygherrer eller kommuner i forbindelse med udvikling af større byudviklingsprojekter.

Udgangspunktet for udvikling af større erhvervs- eller boligområder er ofte funderet i et lokalpolitisk ønske om at tiltrække nye skatteborgere eller få en bedre balance i kommunens eller byens demografiske sammensætning.  

Om der er efterspørgsel i markedet efter det pågældende udviklingsprojekt indgår som en naturlig del af forarbejdet, hvorimod branding og markedsføring af udviklingsprojektet og byen/kommunen, hvor projektet er placeret, sjældent indgår i planlægningen. Branding og markedsføring kommer ofte først kommer på tale, når man egentlig skal i gang med at udbyde projektet for salg.

I mange tilfælde udbydes et udviklingsprojekt med bevidstheden om, at de fremtidige brugere, bygherrer og investorer ved ligeså meget om kommunen, byen og udviklingsprojektet, som de beslutningstagere, der har været involveret i udviklingen af området og projektet.

Manglende branding og markedsføring kan få alvorlige økonomiske konsekvenser

En manglende branding og markedsføring af området og udviklingsprojektet, allerede længe før spaden stikkes i jorden, vil uvægerligt medføre, at afsætningen af projektet nemt forskydes med ét til flere år, ligesom efterspørgslen i markedet kan have ændret sig i negativ retning, inden man rigtig får gang i salget.

Det er derfor vores vurdering, at branding og markedsføring af f.eks. et byudviklingsprojekt altid i størst muligt omfang bør indgå i såvel den politiske beslutning som i planfasen, så man allerede fra starten af behandlingen af udviklingsprojektet begynder markedsføringen og brandingen af kommunen, byen og udviklingsprojektet.

I perioden op til at udbuddet igangsættes bør både markedet og de målgrupper, som projektet henvender sig til, være blevet eksponeret for målrettet branding og markedsføring, så det står lysende klart hvad det vil sige at bo og arbejde i kommune eller byen.

Og hvad bør branding og markedsførings så have fokus på?

Helt overordnet er det vigtigt, at man får fastlagt den rette branding og marketingstrategi for branding og markedsføring af kommunen, byen og projektet, så indsatsen er afpasset den løbende politiske behandling af udviklingsprojektet samtidig med, at man sikrer, at markedet begynder at få øjnene op for de mange muligheder, der er i kommunen, byen og udviklingsområdet. Og endelig er det vigtigt, at de vedtagne strategier er politisk forankret.

Vores udgangspunkt for al succesfuld branding og markedsføring af større og mindre byudviklingsprojekter (erhverv og boliger), uanset hvor i landet projektet ligger, er både at tænke i branding og markedsføring af den enkelte kommune og selve projektet og hvordan brandingen og markedsføringen både kan løbe parallelt eller smelte sammen i samme kampagne. 

Her er det især afgørende, at du stiller dig selv følgende spørgsmål: 

”Hvorfor skal jeg/skal jeg ikke bosætte mig i X-købing Kommune” og ”Hvad gør dette byudviklingsprojekt attraktivt/ikke attraktivt for mig som enten investor, lejer eller ejer”?

Giv projektet et ”navn” og skab en identitet i trykte-, digitale- og sociale medier

Branding og markedsføring af kommunale byudviklingsprojekter kræver også, som alle andre succesfulde kampagner, en struktureret og gennemarbejdet branding-, kommunikations- og markedsføringsstrategi, der indeholder en budskabs-, kanal- og udtryksstrategi og naturligvis det rigtige miks af trykte-, digitale- og sociale medier. Du bør her indsamle en masse viden om hvert enkelt medies styrker, svagheder og muligheder og især hvilket indhold, der er bedst at publicere hvor. Vi anbefaler også, at projektet allerede inden branding- og markedsføringskampagnen igangsættes gives et ”navn”, der kan være med til at skabe en særlig identitetsfølelse omkring projektet nu og i fremtiden hos både investorer, borgere, erhvervsvirksomheder og kulturinstitutioner og andre relevante målgrupper. 

Kend dine forskellige målgrupper, hvilke medier de bruger og hvornår du skal ”ramme” dem

Markedsføring af kommunale byudviklingsprojekter kræver også, at du har et indgående kendskab til alle projektets målgrupper, herunder hvilke trykte-, digitale- eller sociale medier de er tilstede på - og ikke mindst, hvornår i markedsføringskampagnens forløb og projektets forskellige faser, du skal ramme hver enkelt målgruppe. Målgrupper, som typisk er meget forskellige, og som rummer både developere, bygmestre, investorer, entreprenører og til ”end-user-segmentet” som kan være både boliglejere, boligejere, byggekonsortier, erhvervsvirksomheder eller kulturinstitutioner m.fl.