LAD OS MØDES OG GENNEMGÅ DINE MULIGHEDER
Nyheder
Udgifterne til Paid Media, Inhouse og MarTech vil stige i 2018
Annoncørerne sætter ekstra fart på marketingbudgetterne i 2018. Det konkluderer den årlige CMO trendanalyse fra MyResearch, der har deltagelse af 179 CMO’er, som tilsammen repræsenterer et samlet marketingbudget på 7,3 mia. kr.
Ifølge analysen står marketingbudgetterne står til at vokse med over 1 mia. kr., der bl.a. skyldes en stigning i Paid Media, Inhouse og MarTech - denne gang en smule på bekostning af earned og owned medier. Trenden går med andre ord i retning af, at annoncørerne i højere grad vil betale for at få eksponeringer.
I Albæk Kommunikation, hvor vi primært arbejder med kommunikation, branding og markedsføring i ejendoms- og byggebranchen og af kommuner, oplever vi, at earned medier, som f.eks. sociale medier, stadig er virkelig effektive kommunikationskanaler, når det drejer sig om at udbrede kendskab, skabe bevidsthed, øge interessen eller få opbakning til eksempelvis kommunale byudviklingsprojekter blandt relevante målgrupper såsom nye og nuværende borgere, virksomheder eller investorer.
Det er vigtigt at pointere, at en succesfuld marketing-, branding- og kommunikationsstrategi- eller kampagne i ejendoms- og byggebranchen eller i forhold til kommunale byudviklingsprojekter efter vores vurdering stadig bør indeholde et relevant mix af paid, owned og earned medier - også på trods af den stigende udvikling og udbredelse af digitale- og sociale medier.
Vil du vide mere, om hvordan vi arbejder med de forskellige owned, earned og paid medier, er du velkommen til at kontakte Andreas Albæk på 2819 6672 eller andreas@albaekkommunikation.dk