LAD OS MØDES OG GENNEMGÅ DINE MULIGHEDER
Nyheder
Hvordan optimerer du bygherrernes og investorernes interesse for at afgive bud på dine kommunale byggegrunde?
Vores erfaring med offentlige udbud viser, at bygherrer og investorer kan være tilbageholdende med at afgive købstilbud på de grundarealer, som kommunerne udbyder til salg.
Bygherrernes og investorernes manglende interesse for at afgive købsbud kan ikke altid forklares med dårlige konjunkturer eller lignende.
Så hvad er årsagen til den manglende interesse?
Vores erfaring er, at de fleste kommuner bruger mange kræfter på dels den politiske proces op til selve udbuddet og efterfølgende at få udarbejdet et udbudsmateriale, der indeholder de nødvendige informationer om bl.a. planforhold, byggestart, krav til arkitektur og miljø osv.
Det som kommunerne indimellem ”glemmer”, er at fortælle hvorfor man enten som bygherre eller investor skal investere i netop Kommune X og det nye udviklingsområde.
En bygherre eller investor bør efter vores vurdering ”klædes” bedre på til at træffe beslutningen om, hvorvidt man skal afgive et købstilbud eller ej.
Vi råder derfor alle kommuner til, at man undervejs i udarbejdelsen af udbudsmaterialet også får fastlagt en kommunikations-, branding- og marketingstrategi for det pågældende udbud, område og for selve kommunen.
Hvad skal en strategi indeholde?
En strategi skal bl.a. omfatte en fortælling om kommunen og udviklingsområdet og altid give svar på, hvorfor en investor eller bygherre skal investere i lige netop jeres projekt, område og kommune.
En fortælling bør naturligvis altid suppleres med facts om kommunen såsom befolkningsprognoser og informationer om uddannelsesinstitutioner, kultur- og sportsfaciliteter, offentlig transport, infrastruktur, indkøbsmuligheder, ejendomsskatter og en beskrivelse af efterspørgslen efter boliger.
En kommunikations- og marketingstrategi bør også indeholde en medieplan, der tilgodeser både de trykte-, digitale- og sociale medier samt pressen.
Vil du høre mere om markedsføring og branding af offentlige udbud?
Vil du høre mere, om hvordan og hvorfor vi mener at et offentligt udbud bør bakkes op af en kommunikations-, marketing- og brandingstrategi, er du velkommen til at kontakte Andreas Albæk på 2819 6672 eller mail andreas@albaekkommunikation.dk